Bjarke Andersen JFM mester i linjeløb H60

Ved weekendens Jysk/Fynske Mesterskab i Randers løb Bjarke med titlen i H60 klassen!

Bjarke beretter om løbet og mesterskabet, at han stiller op for Herning CK, men kun fordi de har en licensafdeling og at man derfor kan deltage i licensløb under Dansk Cykel Union – derfor er uniformen på billederne Herning CK’s

Løbet blev afviklet over en rundstrækning på 25 km, som skulle køres 3 gange.
Den første omgang blev kørt i øs-regnvejr, men vi nåede at køre os tørre på de sidste 2 omgange, rundstrækningen havde ca 200 højdemeter som stort set var fordelt på 2 bakker, forsætter Bjarke.
Halvdelen af løbet var vi 3 ryttere i front, men efter den sidste bakke var vi kun 2, ved målstegen var der kun ganske få centimeter mellem os, men sjovt når det lykkedes; Slutter Bjarke sin beretning.

Der blev samme dag afviklet mesterskaber i flere klasser, i pressen omtaler de kun A-klassen, som her blev vundet af Michael Reis (Christina Watches).
Men der køres løb i alle klasser, fra ung til gammel, det næste års tid kan Bjarke kalde sig Jysk/Fynsk Mester i linieløb for H60 klassen.

Det er godt kørt Bjarke – stort tillykke med den flotte præstation!