Cykelmail uge 40 2018

Nyhedsmailen i uge 40 udgaven fra klubbens bedste cykelafdeling og dermed den første mail af betydning i din inbox i denne uge!
Der render lidt forskellige nyheder omkring flere vinteraktiviteter henne i Facebookgruppen. Det er tilsyneladende ikke noget man føler skal med i nyhedsmailen endnu – måske kommer det senere – ellers må du holde øje med det på Facebook.


Per P MTB Cup 11. november i Skelhøje

Martin har skrevet at han godt kunne bruge et par stykker mere til at hjælpe. Det er primært til hjælp under afvikling af børne MTB løbet – måske en forælder kan hjælpe med det!

Så er der ikke nogle friske folk der vil hjælpe Martin?
Send en mail til ham på fetterledning@hotmail.com  han vil gerne vide det snarest – tænk ikke for længe bare skriv til ham idag!


Vintertræning 2018/2019

Tilbudene fra klubben ser sådan ud:

MTB:
Onsdag 17.30 fra Navervej, der køres samme tur hver gang – gennem skoven til Hjøllund og tilbage.
Onsdag 17.00 i Skelhøje, kørsel på sporet i Ikast MTB & Naturpark.

Søndag: Hanne/Britt – holdet som er kendetegnet ved et tempo som på Hanne/Britt holdet, hvor alle kan følge med!
Kører Oktober/november kl. 09.00 og december/januar 09.30

Søndag: Silkeborg MTB holdet kl 09:00 fra Vestre Søbad ved Almind Sø, holdet som køres med høj intensitet og høj puls.

Landevej:
Onsdag 17.15 fra Navervej – holdet som kører samme rute hver gang, ca 35 km, hvor pulsen er i det røde felt fra start til slut.
Der kan køres på alle typer VMS (Vintercykel Med Skærme) det vil sige at skærme er obligatorisk på dette hold.

For alle aftenhold gælder at:

Lys på cyklen er en del af det obligatoriske udstyr!


Aktiviteter i weekenden

Lørdag kl 09:30 – Vrads Classic fra Navervej på landevej.

Bemærk tidspunktet!

Turen køres med eller uden kaptajn, da mange kender turen rundt i Vrads og de omkringliggende bakker.
Mød blot op på Navervej og vær klar til en god tur i landskabet.

I Vrads beslutter man hvilken af de mange muligheder man vil køre. Efter én time mødes vi igen ved købmanden i Vrads, og kører samlet hjem.
Det betyder turen i alt bliver mellem 58,5 km og 72,8 km, i noget af Danmarks bedste cykelterræn. 

Mulighederne i Vrads er mange, de mest brugte kan ses hos RidewithGPS:

  1. 16,5 km https://ridewithgps.com/routes/12990755
  2. 22,7km https://ridewithgps.com/routes/3013049
  3. 27,5km https://ridewithgps.com/routes/3013034
  4. 30,4km https://ridewithgps.com/routes/3032790
  5. 30,8km https://ridewithgps.com/routes/3012356

Søndag Team Hanne/Britt kl 09:00 – Nu på MTB! 

Hanne/Britt MTB kører søndag kl 9 i 2 1/2-3 timer med afgang fra klubhuset. Dog starttid kl 9.30 i december og januar.
Tempoet er Hanne/Britt som vil blive overholdt, så kom bare med – du kan sagtens!

Søndag kl 09:00 Silkeborg

Silkeborg MTB holdet kører som vanligt, med høj intensitet og høj puls, kl 09:00 fra Vestre Søbad ved Almind Sø.
Jeg skal sige fra holdet at de ikke er farlige og ikke spiser eventuelt nye deltagere til morgenmad, så er du frisk på en udfordring er du velkommen.


Med venlig hilsen 

Jens Peter