Ugemail uge 10 2019

Hej med jer! Fredag igen og fredag med vind i sejlene, hermed den nyeste nyhedsmail fra klubbens bedste cykelafdeling.

Onsdagsture frem til sæsonstart

Bo Tang har fortalt mig at starten om onsdagen, frem til sommerstart, er kl 17:00 fra Navervej.

Formand for cykelafdelingen

Vores kære formand Melanie har oplyst at hun ikke længere kan afse tid til at være vores formand, det er selvfølgeligt ærgeligt da hun gør et godt stykke arbejde for os alle sammen – tak for din indsats! Det betyder at vi skal have gang i at finde en ny formand og dermed cykelafdelingens repræsentant i klubbens hovedbestyrelse. Har du lyst til at være med til at definere cykelafdelingens aktiviteter? Være med til de fede planlægnings møder i cykelklubben? Vi har det pissesjovt og får mulighed for at prøve nye ideer af på andre. Så tøv ikke og kom frit frem! skriv eller ring til en i arbejdsgruppen allerede idag!

Førstehjælpskursus – 23 marts kl 9 – 14 i Hjertet.

IAM tilbyder sine medlemmer et førstehjælpskursus. Det bliver afholdt lørdag d 23 marts fra kl 9 – 14 i Hjertet på Vestergade, Ikast. Tilmeldingsfristen er passeret, men vil du med så prøve at skrive til hm.knudsen@hotmail.com og se om der er plads.

Generalforsamlingen lørdag den 30. marts. 

Sæt kryds i kalenderne

Generalforsamling lørdag den 30. marts 2019 Læs indbydelsen her

Foredrag med Chris Anker Sørensen 

I aftes var vi ca 120 personer samlet til foredraget med Chris Anker Sørensen i Hjertet. Jeg havde en rigtig god oplevelse, hvor vi fik et par times anekdoter og røverhistorier fra Chris Ankers tid på landevejende. Godt arrangement – det får et stort 5-tal fra mig! 

Cykelskole 2019 – intro 28. marts

Vi afholder igen i år cykelskolen, igen under kyndig ledelse af Melanie og Hardy. Så har du en nabo, søn, datter, kone, mand, kollega eller kender du en anden som har købt sig en racer og som gerne vil prøve at lege med os i klubben – er dette tilbudet! Der kommer nærmere omkring tilmelding og tidspunkter om en ugemail eller to.

Klubtøj

Som nogle måske har luret, kommer der en bestillingsrunde fra den 15. til den 29. april, hvor man kan lade sig friste til nyindkøb. Designet kan som altid ses på hjemmesiden Priser og andet praktisk kommer når vi kommer nærmere på bestillingsrunden.

Aktiviteter i weekenden

Lørdag kl 09:30 – Vrads Classic fra Navervej på landevej.

Bemærk tidspunktet! Turen køres med eller uden kaptajn, da mange kender turen rundt i Vrads og de omkringliggende bakker. Mød blot op på Navervej og vær klar til en god tur i landskabet. I Vrads beslutter man hvilken af de mange muligheder man vil køre. Efter én time mødes vi igen ved købmanden i Vrads, og kører samlet hjem. Det betyder turen i alt bliver mellem 58,5 km og 72,8 km, i noget af Danmarks bedste cykelterræn.  Mulighederne i Vrads er mange, de mest brugte kan ses hos RidewithGPS:
  1. 16,5 km https://ridewithgps.com/routes/12990755
  2. 22,7km https://ridewithgps.com/routes/3013049
  3. 27,5km https://ridewithgps.com/routes/3013034
  4. 30,4km https://ridewithgps.com/routes/3032790
  5. 37,3km https://ridewithgps.com/routes/3012356

 

Søndag kl 09:00 Silkeborg – bemærk ændret mødested!

  Kim har sendt mig følgende: På søndag d. 10/3 kl. 9:00 flytter vi mødested til bunden af H C Andersens bænk istedet for Almind Sø. Adressen er: Parkering Sønderskoven (P12) – Svejbækvej 1, 8600 Silkeborg   Med venlig hilsen Jens Peter