Ugemail uge 15 2019

Fredag igen og for en del af os fredag før påskeferie 🙂 Desværre ser det ud til blive køligt i vejret, men vel ikke noget et par knickers og en ekstra trøje ikke kan holde ude – så afsted med dig! Jeg har ikke modtaget noget omkring cykling i weekenden eller i påsken, så gør som de fleste kig på Facebook….

Klubtøj 

Som Kjeld har teaset med på Facebook er der mulighed for, at købe sig et sæt klubtøj eller to. Bestillingen er åben og det vil den være frem til den 29. april. Tøjet leveres hjem til dig i løbet af uge 28, lettere kan det ikke blive 🙂 Du bestiller tøjet direkte hos leverandøren Er du i tvivl om hvilken størrelse du skal have? Så snak med en en cykelkompan der har ca din størrelse og prøv hans eller hendes tøj.

Sommersæson 2019

Vejret var mere tørt i onsdag end til premieren, det gav bedre fremmøde – dejligt! Vi cykler jo både mandage, onsdage, lørdage og søndage – så der er ingen undskyldninger for at blive hjemme. Læs om hold og tidspunkter henne på hjemmesiden

Formand for cykelafdelingen

Vores kære formand Melanie har oplyst at hun ikke længere kan afse tid til at være vores formand, det er selvfølgeligt ærgeligt da hun gør et godt stykke arbejde for os alle sammen – tak for din indsats! Det betyder at vi skal have gang i at finde en ny formand og dermed cykelafdelingens repræsentant i klubbens hovedbestyrelse. Har du lyst til at være med til at definere cykelafdelingens aktiviteter? Være med til de fede planlægnings møder i cykelklubben? Vi har det pissesjovt og får mulighed for at prøve nye ideer af på andre. Så tøv ikke og kom frit frem! skriv eller ring til en i arbejdsgruppen allerede idag!

Lørdag kl 09:30 – Vrads Classic fra Navervej på landevej.

Turen køres med eller uden kaptajn, da mange kender turen rundt i Vrads og de omkringliggende bakker. Mød blot op på Navervej og vær klar til en god tur i landskabet. I Vrads beslutter man hvilken af de mange muligheder man vil køre. Efter én time mødes vi igen ved købmanden i Vrads, og kører samlet hjem. Det betyder turen i alt bliver mellem 58,5 km og 72,8 km, i noget af Danmarks bedste cykelterræn.  Mulighederne i Vrads er mange, de mest brugte kan ses hos RidewithGPS:
  1. 16,5 km https://ridewithgps.com/routes/12990755
  2. 22,7km https://ridewithgps.com/routes/3013049
  3. 27,5km https://ridewithgps.com/routes/3013034
  4. 30,4km https://ridewithgps.com/routes/3032790
  5. 37,3km https://ridewithgps.com/routes/3012356

 

Søndag kl 09:00 Silkeborg

Silkeborg MTB holdet kører som vanligt, med høj intensitet og høj puls, kl 09:00 fra Vestre Søbad ved Almind Sø.  Med venlig hilsen Jens Peter