Ugemail uge 19 2019

Så er det blevet fredag eftermiddag, det vil sige tid til at sætte sig til rette og læse ugens mail fra cykelafdelingen. Mailen er lidt en gentagelse fra sidste uge, men jeg er sikker på at du kommer med noget godt jeg kan skrive i næste uges mail!

DK højeste motionsløb 30. maj – klubben betaler!

Du har muligheden for at få benene prøvet lidt af, på klubbens regning Vi har besluttet at klubben vil betale for deltagelse i DKs højeste motionscykeløb Du tilmelder dig på gruppetilmelding Så sørger jeg for betalingen (bemærk at du skal bruge gruppetilmeldingen, da jeg ikke gider lave 27 betalinger og sørge for at refundere din egen betaling) Tilmeld dig gerne senest den 26. maj! Fælleskørsel og andre praktiske ting, aftales når vi kommer tættere på dagen. 

Cykling uden alder

Bjarke har bedt mig bringe følgende:

Formålet er, at få få nogle af de ældre medborgere vi har i kommunen (der måske ellers ikke kommer ud)  ud og opleve den friske luft og flotte natur vi har her i området. Til det formål bruger vi en ”Rickshaw-cykel” (eldrevet) med plads til op til 2 personer foran.

Der findes i Ikast endnu kun én enkelt cykel, som befinder sig på – og ejes af Grønneparken.

I første omgang har vi i fællesskab med Grønneparken fået denne cykel aktiveret, og jeg har kørt nogle ture i Ikast og omegn, med nogle af beboerne dernede fra. Det fungerer rigtigt godt, og til alles tilfredshed.

Hvis vi på længere sigt skal have flere cykler i kommunen, og kommunen kan se ideen i at udbrede det til andre institutioner, og måske også private (gangbesværede) der på denne måde får en chance for at komme ud, bliver det nødvendigt med et antal ”Piloter” til at styre cyklen.

Derfor vil jeg gerne opfordre jer til at melde ind:

Har du lyst til (lad være med at tænke på om ”du kan” – der er en 250W motor ombord) hører jeg meget gerne fra dig. Jeg forestiller mig vi sagtens kan være 10 – 20 personer der tilbyder os, og i det tilfælde der kommer flere cykler måske endda kan tage på udflugt sammen.   Er det en gang om ugen – eller en gang om måneden er ligegyldigt, men når du har tid og vigtigst  –   lyst.   Send mig en mail / SMS  eller ring til mig, hvis du vil høre lidt mere. Jeg  vil så  invitere dig  til  en grundig instruktion i hvorledes cyklen fungerer, og du kan evt. komme med på en tur. De ture jeg hidtil har kørt, har været af ca. én times varighed, hvor vi er kommet pænt rundt,  både i byen og udenfor.  Der følger ikke en masse forpligtigelser med – ”blot en times tid en gang imellem”. !

Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at være medlem af IAM, så kender du nogle udenfor klubben, som synes om ideen – så bring venligst videre. !

Det må være en oplagt ide for medlemmerne i Ikast-AM.  Jeg har allerede oplevet nu, at det vil give os en masse gode oplevelser, og måske også gøre os lidt mere kendt i byen end blot for at være dem ”der løber” og dem ”der cykler”. 

Bjarke Andersen liloba@youmail.dk Tel:  20 47 58 55


Vrads Classic køres ikke denne lørdag

Lørdag kl 09:30 – Vrads Classic fra Navervej på landevej.

Turen køres med eller uden kaptajn, da mange kender turen rundt i Vrads og de omkringliggende bakker. Mød blot op på Navervej og vær klar til en god tur i landskabet. I Vrads beslutter man hvilken af de mange muligheder man vil køre. Efter én time mødes vi igen ved købmanden i Vrads, og kører samlet hjem. Det betyder turen i alt bliver mellem 58,5 km og 72,8 km, i noget af Danmarks bedste cykelterræn.  Mulighederne i Vrads er mange, de mest brugte kan ses hos RidewithGPS:
  1. 16,5 km https://ridewithgps.com/routes/12990755
  2. 22,7km https://ridewithgps.com/routes/3013049
  3. 27,5km https://ridewithgps.com/routes/3013034
  4. 30,4km https://ridewithgps.com/routes/3032790
  5. 37,3km https://ridewithgps.com/routes/3012356

MTB lørdag kl 9:30 fra Karupvej 25

Lars Iversen har sendt mig følgende:
Vi er en lille frisk flok, der i forårs kulden cykler en smuk MTB tur lørdag kl 9:30 fra Karupvej 25, Skygge.
Ruten går via Hærvejen og i læ for vinden gennem Kompedal Plantage og Grethe Hede over Kong Knaps Dige til sporet ved Stendal og en hel tur sporet rundt.
 
Området er med mange historiske minder, med storslået skov og hede og med et rigt dyreliv, bl.a. en stor krondyr bestand. Ca 40 km er turen totalt.
 
Siden sidste tur i vinter er sporet blevet udvidet. Tempo for alle øvede så alle kan snildt være med.
 
Cykler du fra klubhuset til Karupvej, skal du beregne 30 minutter med fælles afgang kl 9. Mød glad op, MTB er kanon og et hit alle årets måneder.
 
Mvh Henrik, Lars og Lars

Søndag kl 09:00 Silkeborg

Silkeborg MTB holdet kører som vanligt, med høj intensitet og høj puls, kl 09:00 fra Vestre Søbad ved Almind Sø.  Jens Peter