Ugemail uge 5 2019

Endnu en uge er gået, det er blevet fredag og dermed er en ny mail kommet fra trykken.
Og igen en uge hvor der er nok at skrive om, dejligt at være redaktør! 

Kontingent – sidste advarsel før rockerne kommer!

Som i har fået en mail om tidligere, er det tid til at betale det billige kontingent til klubben nu! Betalingsfristen var 31. januar, men læs mere om det henne på hjemmesiden.

Så det er nu hvis du ikke har klaret det – ellers sender kassereren et tæskehold ud!

 

Onsdagscykling – lille justering i starttid for MTB Navervej

Lars Hvergel har bedt mig skrive, at MTB holdet som starter fra Navervej hver onsdag fremover kører med samme starttid som landevejsholdet.

Så fra næste onsdag starter der både et landevejshold og et MTB fra Navervej 5 kl 17:15


Foredrag med Chris Anker Sørensen 7. marts 

Du har sikkert set det på Facebook eller på hjemmesiden, men det kan ikke fortælles for ofte! Vi får besøg af intet mindre end en af mine helte, Chris Anker kommer og holder foredrag for os.

Læs invitationen her

Tilmelding senest den 25. februar på dette link  


Sponsor tilbud

Fra en af vores tøjsponsorer har vi fået et tilbud om rabat på sportsbriller.

Læs om tilbudet her  

Disclaimer: Det er kun tøjsponsorer der får adgang til at kommer med i mailen.


Udlandsture 2019

De to gange rejsearrangører Torben og Bjarke har brugt de mørke timer på at finde på noget spændende igen i år. Der arbejdes på at kunne tilbyde to ture:

  • Uge 22 er det Nerja området lidt øst for Malaga i Sydspanien
  • Uge 29 er det cykeltur rundt i Danmark, med overnatning forskellige steder.

Er det noget for dig, så giv svar tilbage senest den 8. februar 2019. Er du i interesseret, men kan ikke give endelig svar inden 8. februar, så giv gerne en melding på det.

Uge 22

(25/5 – 1/6 2019) er målet Nerja området lidt øst for Malaga i det sydlige Spanien. I kan læse lidt om byen her 
Vi forventer at kunne køre i to hold med niveauer svarende til (Racer 2/Lady28) og til (Racer 3/4) niveau. Der vil også være mulighed for at tage ’ægtefælle, kæreste mm.’ med der kan nyde det uden cykel eller med kortere cykelture i nærområdet.

Rejsen vil ikke formentlig ikke være med charterselskab, men baseret på, at vi selv bestiller fly, hotel og transport til hotel. Prisniveauet vil være ca. på samme niveau som Mallorca. (ca +/- 4.500 pr. person plus Cykel leje/transport) Cykler transporteres med flyet eller, der kan lejes cykler i byen.
Har man ikke selv cykelkuffert er der cykelhandlere, som udlejer disse – eller måske andre i klubben. Da vi ikke rejser med charterselskab kan vi ikke forhåndsreservere et antal pladser, som vi har på hånden, vi er derfor nødt til at samle op i puljer og bestille samlet.
Det betyder også, at vi ikke kender den præcise pris før det aktuelle bestillingstidspunkt, og at prisen kan variere fra uge til uge. Det kan også betyde, at vi bliver spredt på forskellige flyafgange.

Uge 29

I år holder vi os på hjemlig grund og satser på, at det gode danske sommervejr også indfinder sig i 2019.

Vi indlogerer os på hoteller/vandrehjem, og cykler forskellige steder i Danmark, hvor vi normalt ikke kommer. Det kunne være Sønderjylland, Fyn, Djurs og Himmerland.

Der vil blive cyklet i to niveauer svarende til (Racer1/Lady25) og (Racer 2/3/4 Lady28). Der vil også være mulighed for at tage ’ægtefælle, kæreste mm.’ med, der kan nyde det uden cykel eller med kortere cykelture i nærområdet.

Spørgsmål mm. så kontakt Bjarke,Torben eller Britt. torbenogbritt@gmail.com tlf. 4040 7745 (Torben) / 3032 8002 (Britt) liloba@youmail.dk tlf. 2047 5855 (Bjarke)

Tilmelding til: torbenogbritt@gmail.com

De bedste Cykelhilsner


Aktiviteter i weekenden

Lørdag kl 09:30 – Vrads Classic fra Navervej på landevej.

Bemærk tidspunktet!

Turen køres med eller uden kaptajn, da mange kender turen rundt i Vrads og de omkringliggende bakker. Mød blot op på Navervej og vær klar til en god tur i landskabet.

I Vrads beslutter man hvilken af de mange muligheder man vil køre. Efter én time mødes vi igen ved købmanden i Vrads, og kører samlet hjem. Det betyder turen i alt bliver mellem 58,5 km og 72,8 km, i noget af Danmarks bedste cykelterræn. 

Mulighederne i Vrads er mange, de mest brugte kan ses hos RidewithGPS:

  1. 16,5 km https://ridewithgps.com/routes/12990755
  2. 22,7km https://ridewithgps.com/routes/3013049
  3. 27,5km https://ridewithgps.com/routes/3013034
  4. 30,4km https://ridewithgps.com/routes/3032790
  5. 37,3km https://ridewithgps.com/routes/3012356

Lørdag kl 9:30 med start fra Karupvej 25 i Skygge – MTB

Der er 40 km super MTB tur lørdag kl 9:30 med start fra Karupvej 25 i Skygge.
Henrik har en rute på tegnebrættet rundt i den smukke og meget varierende natur i området ved Bøllingsø.
Flemming har lovet at holde tempoet i skak! Så må vi andre se, om vi kan følge med, eller om det bare er snak.
Vejrmæssigt typisk dansk vinter, lige præcis et vejr, hvor det er bedst at komme ud og dybt ind under naturens læ.
Der er mulighed for fælles cykling fra klubhuset kl. 8:55. 
 
Vel mødt.

Søndag kl 09:00 Silkeborg

Silkeborg MTB holdet kører som vanligt, med høj intensitet og høj puls, kl 09:00 fra Vestre Søbad ved Almind Sø. Jeg skal sige fra holdet at de ikke er farlige og ikke spiser eventuelt nye deltagere til morgenmad, så er du frisk på en udfordring er du velkommen.


Med venlig hilsen

Jens Peter