ugemail uge 51 2019

Det’ jul det’ cool – eller det er det lige om lidt 🙂

Ugens mail er fyldt til rande med gode sager, næsten ligesom pakker under juletræet vi skal spise om få dage.

Vind to billetter til Sport 2019 i Jyske Bank Boxen

Som du måske har set rundt omkring, har klubben 2 biletter til det store sport 2019 show i Boxen den 4. januar 2020. Klubben har vundet / fået to billetter til showet som udloddes til en som har gjort en indsats i klubben i 2019.

Bestyrelsen for Ikast Atletik og Motion vil gerne takke de mange IAMer, der har ydet en indsats for klubben i 2019. I tråd med intentionerne fra Danmarks Idrætsforbund, har vi derfor valgt, at de to billetter ved lodtrækning skal gives videre til én IAM’er, der har ydet en indsats (stor som lille) for klubben i 2019……

Læs om hvordan du kan få fingrene i billetterne på hjemmesiden 

Klubtur/nytårstur den mandag d 30/12 kl 10:00 – Karupvej 25

Lars Iversen har sendt mig følgende:

Side om side med Hærvejen ligger Alhedens Kongeskov, som er en samlet betegnelse for Havredal, Stendal og Ulvedal Plantager.

Skovene blev etableret af Kong Christian d. 7., som i 1788 gav ordre til de første hedetilplantninger med fortrinsvis nåletræer. Området er også midt i Jyllands urgamle hovedstrøg.
Her er talrige gravhøje og fortidsminder, som kunne fortælle mange og lange historier om menneskers liv i stenalderen mellem sol og måne.

Sagnet siger, at i området boede også den mystiske og sagnomspundne Jens Langkniv med sit tilholdssted ved langdyssen i Ulvedal.
I dag byder skovens stejle skrænter og lange å dale med miles slugter på mange smukke naturoplevelser og et univers fyldt med rigt dyreliv.

Iflg Robert afvikles det traditionelle MTB nytårs arrangement desværre ikke i Skelhøje i år.
Derfor byder Henrik og jeg på en tur for MTB entusiaster fra Karupvej 25 i Skygge mandag den 30. med start kl 10:00. (Cykler du fra Ikast, så er der 12 km)

Karupvej er også målstregen og med efterfølgende champagne, kaffe, kransekage og grillpølser indenfor i Henrik lune værksted. Let skiftetøj kan anbefales.

Forhåndstilmelding på mobilpay kr 25,00, også for gæsteryttere, til 23607899 eller 61779495.

Distance ca 2 1/2, max 3 timer ud på Hærvejen, gennem Ulvedal Plantage, forbi Jens Langknivs hule og en omgang på sporet i Stendal.
En charmerende, afvekslende og smuk stemningsfyldt rute med et suverænt spor. Tempo tilpasses deltagernes niveau og gode humør.

Vi følges pænt sammen, måske med lidt lystigt fartleg, hvis der er stemning for det. Vi skal dog ikke nå noget. Men i lighed med Dollerup turen, så er der fri hastighed på sporet. Inviter gerne din nabo eller en god ven med, denne skal blot være på vort niveau.

Vi håber på god opbakning, en masse snak og hygge omkring endnu et år, der hastigt iler bort. Er du forhindret i at cykle med, måske du har en brækket en arm eller ikke kan nænne at gøre din MTB beskidt, eller årstiden blot løb fra dig, så er du selvsagt velkommen i bil ud til Henriks hyggelige hule og ønske godt nytår og en skål. Vi forventer at være retur ikke senere end kl 13.

Mvh Henrik og Lars.

 

Aktiviteter i weekenden


Søndag kl 09:00 MTB ved Silkeborg

Silkeborg MTB holdet kører som vanligt, med høj intensitet og høj puls, kl 09:00 fra Vestre Søbad ved Almind Sø. 

Oven på alt dette – rigtig glædelig jul til dig og dine!

Jens Peter