Per P Cup kommer til Skelhøje

4. afdeling af Per P Cup 2017 køres i Skelhøje den 19. november kl 10:00

Søndag den 19. november vil Sporbyggerlauget i Skelhøje plantage og Ikast Atletik og Motion afholde årets fjerde afdeling af Per P. cykler MTB cup.
 
Har du lyst til at prøve kræfter med et MTB løb eller er du interesseret i at se nogle dygtige MTB ryttere, der skaber garanti for fart og action på det tekniske MTB spor i Ikast MTB og Naturpark, så lyder startsignalet kl. 10.
 

Foto fra 3. afdeling af Per P Cup i Brande

 

Skoven og området omkring hytten på Skelhøjevej vil være delvist afspærret fra kl 8:00 til 14:00, der vil blive henvist til andre parkeringsforhold.