“Konge-etape” er det ord Jette bruger om dagens etape. Den 6. i rækken af etaper mod Paris.
Dagen har været hård, dagen har været sej, dagen har været udfordrende og den hårdeste indtil nu.
Her til aften kl. 19.30 nåede Team Rynkeby Midt/Vest til Charleville-Mezieres i Nord Frankrig. Dagens etape gik hen over Ardenner-bjergene og hfintalte de den legandariske stigning Mur de Huy.
Mur de Huy er godt nok kun en 128 meter høj bakke i den belgiske by Huy. Bakken er berømt, fordi den er en del af cykelløbe La Fleche Wallonne. Selvom Mur de Huy officielt regnes for at være 1300 meter lang, med en gennemsnitlig stigning på omkring 9,8%, er selve “muren” 800 meter hvor den stiger med cirka 13% i gennemsnit. Omtrent halvvejs fra toppen ligger et enkelt sving, hvor den maksimale stigningsprocent når op på hele 26.
Stigningen køres 3 gange i løbet La Fleche Wallonne, sidste gang fungerer den endda som afslutning for løbet.
Så Dag 6 kostede lidt mandefald. 5 ryttere valgte at bruge en livline, nemlig at hoppe i ledsager bilerne. Og her går jeg straks ind og beroliger den “opskræmte” læser. Blandt disse 5 findes der selvfølgelig INGEN fra Ikast AM. Så er det ligesom afkræftet.
Vejret derimod har helt været med rytterne idag. 28 grader fra en klar himmel, med næsten ingen vind. Det har givet humør og glæde. I pauserne som dagligt ligger efter 50-100-150 km, er vejret blevet nydt til fulde. Men de kære Rynkeby ryttere trængte også til en dag med supervejr.
Hanne fortæller her lidt om dagen
”Vi har haft en noget udfordrende dag – har cyklet 192 km med 2800 højdemeter. Vi cyklede afsted lidt over kl 8 i morges – og var fremme her ved hotellet kl. 20.10
Efter de første 65 km nåede vi frem til Mur de Huy. Der var et mylder af ”rynker” der. Jeg tror alle teams har lagt deres rute, så de skal have mulighed for at prøve kræfter med den. Der var nogle der cyklede hele vejen op – andre gik en del af vejen. Svend Erik cyklede hele vejen op – må indrømme at jeg klikkede af, på det aller stejleste stykke. Men tænk, der stod en mand og tilbød, at give et lille skub, så man kunne komme på cyklen igen. Det tog jeg imod, så det blev ikke helt til vandretur. Det havde selvfølgelig været bedst at cykle hele vejen, men en stigning på 24% er altså også ret voldsom. Bjerg ged det er jeg bare ikke!
På toppen holdt vi rast, og fik lidt mad og drikke inden vi cyklede videre. Der var igen lidt problemer omkring navigationen og placeringen af vores frokost depot. Vi endte op ved kanten af floden Meuse – og vores super service team havde ellers stillet frokost an, et andet sted – men pakkede det sammen og kom fluks ned til os – på det lille torv midt i byen, hvor vi var landet, med mad og alt hvad vi ellers kunne have brug for.
Vi har cyklet i det smukkeste landskab. For mange af os, er det blevet en øjenåbner til at måtte vende tilbage til Belgien. Hvor er der smukt og for søren da nogle cykelture man kan lave der. Vi har ind imellem sagt til hinanden, at vi skulle huske at nyde at det kønne landskab. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at dagen i dag har været hård. Alle har kæmpet og slidt, og nogle stykker er hoppet i servicebilerne. Jeg er glad for, at vi ikke har lagt på sofaen hele forsommeren, så havde dagen i dag bare været streng. – Det er gået godt og når vi nu får en god nats søvn, så er vi klar igen
På en af de sidste opstigninger, blev der lidt uro i feltet lige foran mig. Et par mænd fik filtret sig sammen og væltede. Jeg sad lige bagved og havde ikke en chance for at undvige og smed mig ovenpå. Der skete ikke en pind, en lille skramme på det ene knæ, var det det kunne blive til, så det giver ikke meget medynk.
Men det kan godt give en påmindelse om, at være opmærksom, selv om det er sidst på dagen, og batterierne er ved at være flade.
Har nu fået noget mad. Er havnet på et halvkedeligt hotel. Men hvad pokker vi skal jo også bare sove, og cykle videre i morgen klokken 8, så er alt jo glemt”
Flere dage med fugtigt vejr har helt sikkert udfordret holdet. Eksempelvis er cyklerne dagligt møgbeskidte. En lille anekdote omkring vores kære Svend Erik der igen brillieret med et ”stunt”, kun han kan udføre, og som har givet genlyd i gruppen.
Hanne fortæller at de på hotellet i Hengelo, fik grønt lys til at tage cyklerne med på værelset, da de ikke havde andet sted til opbevaring natten over.
Da det samtidig havde været en regnfuld dag og cyklerne var beskidte, var der ikke langt fra tanke til handling.
Som Hanne fortæller ”Det var ellers et vældig fint hotel, med dejlig store værelser – og lækre store badeværelser. OG jeg tror ikke at det kan komme bag på dig, at Svend Erik resolut tog cyklerne med ind i badekarret og spulede dem – inden noget andet kunne foregå! Den historie om vores cykler i badekarret har huseret noget rundt i gruppen i dag.”
Og her I Danmark sidder jeg efterfølgende stille og tænker. Når man er i udlandet med sin ægtefælle og bor på hotelværelse med karbad, så er det jo okay at tænke æhh..lidt “hyggeligt”. Men at gå i karbad med sin cykel, fremfor ens kone!!! Det kræver sin mand at forstå, hvis det kan forståes!!
På det medfølgende billed, ser vi Svend Erik bruse sin “kære” i badekarret. Læg mærke til de kompressions-strømper Svend Erik har på. De må så absolut have fået alt hans blod til at stige til hovedet!!!! Så han ikke kunne tænke helt klar.
En anden lille sjov historie handler om holdet kaptajn, Harly Jørgensen fra Herning. Harly har cyklet i mange år, han kommer af en cykelfamilie. Hans bror Henning Jørgensen har været dansk mester 5-6 gange i holdløb. Derudover er hans nevø Rene, prof-rytter hos Christina-Onfone. Så uerfaren er manden ikke. Trods det glemte han under 3. etape at klikke ud af pedalerne, hvilket vi alle jo kender resultatet af. Foran mange er man sikker på at blive til grin og efterfølgende er Harly blevet hædret med en forgyldt pedal, men endnu vigtigere er at Harly har fået styrtet opkaldt efter sig. Så for fremtiden hedder det en “Harly”, når man glemmer at klikke af. Forøvrigt kører vores egen Bjarke licensløb I H60, sammen med Harly. Bjarke, tag dig I agt !!
Derudover gør Harly det rigtigt godt. Han er manden bag holdets kørselsteknik. Hanne fortæller at
vi har vores ”trækker drenge” der ligger oppe foran og tager vinden. Heriblandt er Svend Erik. Efter dem sidder der en gruppe (dem der skal passes mest på) og bagved sidder Jette og jeg det meste af tiden i gruppe 2 og cirkulerer rundt og har det rigtig fint. Der er lidt mukkeri i den forreste gruppe og så findes der nogle stykker, der gerne vil sidde i læ og ind imellem og skubbes.
Hele Ikast gruppen har det fint.
Men dog er der enkelte spørgsmål vi lige vil følge op på i morgendagen reportage fra Team Rynkeby. Især rygterne om at Svend Eriks bagdel er meget rød. Glæd jer til dette.
Her til sidst vil jeg lige fortælle om et af de billeder der er med i dag.
Via en mellemmand er det lykkes denne artikels forfatter at fremskaffe et billede hvor mange af Team Rynkeby´s rytter venter på at indtage stimulerende midler. Og her gik man og troede på af de kørte på saftevand og juice!!!!
