IAM Klubaften i Sport 24 Ikast

Sport 24 Ikast inviterer hermed alle medlemmer af Ikast Atletik og Motion til klubaften i butikken mandag den 8. november 2021 kl. 17:00 – 19:00.

Her vil du, takket være vores samarbejde med Sport 24 Ikast og Vestjysk Bank, få mulighed for at købe vores Fusion klubløbetøj med 50% rabat i forhold til den vejledende udsalgspris.
Læs mere om klubtøjet her: IAM Klubtøj Fusion 2021

Samtidig tilbyder Sport 24 Ikast 25% på alle øvrige varer i butikken, der ikke i forvejen er nedsat (enkelte produktgrupper kan dog være undtaget).

Der er således rig mulighed for at gøre en god handel for alle klubbens medlemmer – uanset om du er mest til cykling eller løb.