Ikast Atletik og
Motion tilbyder fælles løbetræning året rundt.
Se under aktivetsoversigt, hvornår det skifter mellem sommer- og vinterhalvår
Løbetræning fra klubhuset alle tirsdage kl. 18.00
Klubhuset på Navervej 5 i Ikast er udgangspunkt for fællestræningen på en 6-7 km lang rute.
Løbeturen foregår således, at man starter samlet, men man løber i sit eget tempo. For hver 600-800 m vender de forreste rundt og løber ned bagved feltet, således at man samler feltet. Ingen bliver efterladt, og man kommer samlet hjem til klubhuset.
Om sommeren løber vi ud på landet på asfaltveje, og turen kan forlænges til ca. 9 km.
Sommerhalvåret:
Torsdage kl. 18.30 fra “Hytten” i Skelhøje Plantage.
Hytten ligger ca. 400 m. ned af grusvejen modsat side som mindestenen ved asfaltvejen i Skelhøje. Man finder den også ved at køre 800 m ind ad første grusvej til venstre, efter man har passeret rundkørslerne ved motorvejen syd for Ikast ad Isenvadvej.
Efter fælles opvarmning kan man vælge ruter på 3 – 5 – 8 og 10 km ad opmærkede stier, vi guider dig gerne rundt de første gange.
Vinterhalvåret:
Torsdag kl. 18.00 fra klubhuset på Navervej
Her mødes vi ved klubhuset og løber en tur rundt om byen.
Ruten kan reguleres til distancer fra 5 km og op til 15 km, de fleste løber 10 eller 15 km.
Der tilstræbes at følges i grupper efter tempo og distance, bageste gruppe har dog opsamlinger undervejs og sørger for, at alle kommer med hjem.
Der er ingen fælles opvarmning denne aften.
Søndagstræning kl. 9.00 fra klubhuset
Denne træning henvender sig primært til de, som træner langdistance.
Vi løber ud på landet ad skiftende ruter, som alle kan varieres fra 10 til 25 km.
Efter løbeturen er der mulighed for kaffe og rundstykker mod en mindre betaling.
Bemærk at vi af og til tager andre steder hen og løber, se under ”Søndagstræning kalender” i menuen til højre.
ALLE ER VELKOMMEN TIL LØBETRÆNING. MAN BEHØVER IKKE MEDLEMSKAB I STARTEN.
