Klubmesterskaber

I Ikast Atletik og Motions løbeafdeling kårer vi klubmestre i 5 forskellige discipliner.

Der er ingen aldersinddeling, så der kåres én dame- og én herre-vinder

Desuden samler man point i hver disciplin, og til sidst kåres en samlet klubmester for løbeafdelingen. Man medregner de 4 bedste resultater og udelader således dårligste placering.

Resultater og stillinger kan ses i menuen til højre

Datoer for de enkelte discipliner kan ses under aktiviteter

Cross
Kort distance på 5 km afvikles i Skelhøje Plantage, og lang distance på 9,5 km afvikles i Linnebjerg Bakker.

1500 m
1500 m på bane afvikles på Østre Skoles sportsplads.

10 km landevej
10 km’eren afvikles fra klubhuset med udgangspunkt i tirsdags-ruten, hvor de sidste 4 km er med bakket terræn, som skiller de gode fra de virkelig gode.

Halvmaraton
Halvmaraton afvikles ved et valgfrit, officielt løbsarrangement i perioden 1. januar til 31. oktober.

Tiderne accepteres ud fra disse præmisser:

1. Tiden skal være lavet til et halvmaratonløb med officiel distanceopmåling og tidtagning. Den skal være at finde på det  pågældende løbs resultatliste.

2. Tiden skal senest 8 dage efter løbet være sendt til loebemail@gmail.com for at komme i betragtning. Mailen skal
indeholde info om hvilket løb man har deltaget i og hvilken tid man ønsker noteret.

Man kan få nye tider noteret lige så mange gange man ønsker i perioden 1. januar til 31. oktober.

3. Oversigt over resultater og stilling opdateres og udsendes løbende i Løbemailen.

 

Regler for tildeling af point ved samlet klubmesterskab
Nr. 1 i hver disciplin får 25 point
Nr. 2 i hver disciplin får 24 point
Nr. 3 i hver disciplin får 23 point osv.
Nr. 21, 22, 23 osv. i hver disciplin får alle 5 point

Samlet vinder følges efter følgende princip:
1. Den som har flest point i alt (kun 4 resultater tæller)
2. Den som har flest 1.-pladser, dernæst 2.-pladser osv.
3. Den som er bedst indbyrdes
4. Den som er ældst

Ansvarlig for udregning af point og samlet stilling: Egon Tolstrup