Løbemail Særudgave: Fyraftensløb og Ny Tirsdagstræning

KALDER ALLE IAM’er

Som de fleste af jer nok efterhånden har set på Facebook og andre steder rundt i byen, så afholder vores klub tre fyraftensløb her i marts måned nemlig på fredag den 9., fredag den 16. og fredag den 23.

I den forbindelse har vi rigtig meget brug for at I ALLE kommer og støtter op og hjælper til, således at vi I fællesskab kan give Ikast en super oplevelse. Dels af det at løbe med andre, men selvfølgelig også så de kan se, hvilken fantastisk klub vi er, så de skynder sig at melde sig ind efterfølgende.  🙂

Alle løb starter kl. 16 fra Torvet i Ikast, dog lidt info først. Tanken er at ca. to-fire IAM’er løber forrest, to-fire IAM’er bagerst og at resten ellers fordeler sig i feltet derimellem. Vi løber max tre omgange, men vil du kun løbe en eller to omgange er det også fint. Ruten er på 3,3 km. De forreste IAM’er kender ruten og guider alle igennem.

Efter løbene kan I købe en sandwich eller en mellem salat hos Kylling og Co til kun 25 kr.

OBS! HUSK AT FÅ JERES PÆNE IAM TØJ PÅ

 

Ny Tirsdagstræning

Der er desværre opstået en del forvirring omkring den nye tirsdagstræning, hvilket nok primært skyldes at os i projektgruppen, ikke har været gode nok til at informere om vores tanker – undskyld.  😳
Samtidig var tirsdagstræningen i går den 6. marts ramt af en stribe afbud, hvilket blot bidragede yderligere til forvirringen.
Vi har derfor valgt at udsende denne særudgave af løbemail, for at sikre, at alle løbere i klubben er informeret om tankerne bag den nye tirsdag træning.
Er der yderligere spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Renny Søgaard, Jan Thorsen eller en anden fra projektgruppen.

 

De overordnede tanker

Ønsket med den nye tirsdagstræning er dels at udbyde flere hold, så det bliver nemmer at find et hold med et tempo, der passer den enkelte, og dels at opbygge noget socialt i klubben efter træningen.
Træningen starter tirsdage kl. 18:00 fra klubhuset og slutter samme sted senest kl. 19:00.
Der opdeles i fire hold, der alle er afsted i 30 – 45 min. Efter træningen mødes alle hold i Klubhuset til lidt hygge med vand, kaffe, the, frugt, kage, snacks e.l.
Den nye træning er således ikke tænkt som en løbeskole men som fire faste hold – foreløbigt ind til sommerferien, hvor vi evaluere og drøfter det fremtidige setup med arbejdsgruppen.

 

De fire hold

Hvert af de fire hold er ejet af ca. tre holdejere, som er ansvarlig for træningen på hvert deres hold (ikke alle holdejere er endnu på plads, så meld dig gerne under fanerne eller tag imod opfordringen, hvis du bliver spurgt).
Holdejerne aftaler selv, hvordan de griber træningen an, men det er tanken, at der til hver træning skal være en holdkaptajn, der er ansvarlig for dagens træning, herunder ruten og eventuelle ”krydderier” til træningen i form af opvarmning, trappetræning, fartlege, teknik træning, bakketræning, intervaltræning osv. De to øvrige holdejere skal fungere som hjælpere til træningen og kan f.eks. på skift tage bagtroppen.

De fire hold er:

  • Igangsætterne: Går/løber 3-5 km. Holdejere: Lone, Hanne, Irma, Ellen og Pernille
  • Sammenholdet: 6:30 min./km (ca. 4-6 km) Holdejere: Jan og Renny
  • Fartholdet: 5:45 min./km (ca. 5-7 km) Holdejer: Gert
  • Turboholdet: 4:45 min./km (ca. 7-9 km) Holdejer: Kent

I forhold til den gamle tirsdagstræning, så vil der ikke være en fast fælles opvarmning, og vi vil se langt stører variation i træningen herunder rute, tempo og ”krydderier”. Og forhåbentligt vil vi også få et boost til det sociale liv i klubben.

Velmødt til de næste mange tirsdagstræninger.

P.s. Der er kvajekage tirsdag den 13. marts som plaster på såret for rodet ved den seneste tirsdagstræning. 

Med venlig hilsen

Sanni, Lone, Kaj, Gert og Jan
Projektgruppen