Nyt fra bestyrelsen – Juli 2017

Generalforsamling

Bestyrelsen for Ikast Atletik og Motion havde bestyrelsesmøde den 27. juni. Nedenstående følger en kort gennemgang af nogle af de ting der blev drøftet på mødet.

 

Gennemførte arrangementer

Bestyrelsen glæder sig over, at vi endnu engang med succes har gennemført vores to motionsløb: Ikast Løbet og Kvindeløbet. Bestyrelsen vedtog at forsætte med begge løb i 2018.

Starten på Kvindeløbet måtte udskydes med en halv time pga. kraftigt tordenvejr. Denne type forhold har vi ikke beskrevet i forbindelse med tilmeldingen til løbene, hvorfor bestyrelsen vil kigge nærmere på ”det med småt” under tilmeldingen, så vi kan få en klar beskrivelse af hvordan deltagerne er stille i tilfælde af force majeure lignende forhold.

Bestyrelsen kunne ligeledes med glæde konstatere at Sporbyggerne har gennemført en flot officiel åbning af Ikast MTB og Naturpark, med et flot fremmøde af mange MTB’er. Vi håber, at den store opmærksomhed omkring åbningen kan øge tilslutningen til MTB-holdet, der om onsdagen træner på sporet i Skelhøj Plantage.

Der skal fra bestyrelsen lyde en stor tak til alle der har været involveret i at gøre Ikast Løbet, Kvindeløbet og åbningen af Ikast MTB og Naturpark til flotte arrangementer, som vi som klub kan være stolte af. Særligt skal der lyde en stor tak til vores sponsorer og de tre teams omkring Knud Erik Vase, Karin Eriksen og Robert Muusmann, uden hvem det ikke var muligt at gennemføre disse arrangementer.

 

Nyt tilbud: Fælles Klubtur til Gludsted-løbet den 17. august 2017

Vi tilbyder nu fælles klubtur for løbere, MTB’er og cykelryttere til Gludsted-løbet den 17. august 2017. Vi håber på stor opbakning fra alle IAM’er til dette nye tiltag, der gerne skulle skabe en fælles oplevelse på tværs af afdelingerne i klubben.

Gludsted-løbet er godt nok kun for løbere og MTB’er, men cykelafdelingen arrangere en tur, så landevejsrytterne også kan være med. Mere om dette tiltag følger, når vi kommer lidt tætter på. Indtil da kan du her læse mere om Gludsted-løbet (Plantage løbet) og ruterne, som det så ud sidste år: Gludsted-løbet (Plantage løbet).

 

Hvad rør der sig ellers i bestyrelsen?

Bestyrelsen har igangsat en gennemgang vores vedtægter for at kunne være klar i god tid før generalforsamlingen med eventuelle vedtægtsændringer. Ligeledes er bestyrelsen i gang med at kigge på hvordan vi evt. kan lave et fælles markedsføringsmateriale for hele klubben. 

 

Sæt kryds i kalenderne

Nytårskuren 2018 bliver den 13. januar 2018 – så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Nytårskuren er en hyggelig tradition i klubben, hvor vi efter en kort cykel- eller løbetur mødes i klubhuset og ønsker hinanden godt nytår, med et glas boblevand og et stykke sødt.

Generalforsamlingen 2018 bliver lørdag den 24. marts 2018 kl. 9:00 i Klubhuset. Vi prøver med et nyt format for generalforsamlingen, hvor vi starter med rundstykker og generalforsamling. Efter generalforsamlingen tilbyder vi en cykel- eller løbetur, hvorefter vi slutter af i klubhuset med varm suppe. Mere om dette arrangement, når vi kommer lidt tættere på, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Det næste møde i bestyrelsen bliver den 13. september. Hvis du har ris/ros eller andet som du gerne vil have bestyrelsen til at forholde sig til, så er du velkommen til at skrive til formanden: Jan Thorsen.