Lad mig sige det straks. Team Rynkeby og vores deltagere, Hanne, Jette og Svend Erik er nået til byernes by, Paris i flot stil. Det vender vi tilbage til om lidt.
Torsdagens opdatering kommer desværre først nu, sammen med afslutningen, Dag 7, ene og alene af den grund at denne artikels skribent tilbragte hele torsdag nat i bil på vej mod Paris. Jo, de 3 stjerner skulle modtages anstændigt.
Men først tilbage til Dag 7 – torsdag, som Hanne her fortæller lidt om.
“Vi har i dag cyklet 188 km med 1676 højdemeter. Gennemsnitsfarten har i dag været på 22 km i timen.
Vi startede ud klokken 8.00 i morges, efter at have fået sådan noget halvkedeligt morgenmad. Franske hvide baguetter og en enkelt crossaint er ikke lige min livret. Vores cykelveninde Grethe fra Mejrup, havde noget fuldkornsmusli med, som hun gerne ville dele med os, så det reddede morgenen for os.”
Rynkerne fik denne dag en koldstarter, da de straks efter afgang røg vi på de første stigninger. “Py ha, det var da lige med at komme i gang. Men efter en times tid kørte det faktisk rigtigt fint. Benene skulle jo bare i gang igen.”
Hanne fortæller endvidere at vi har haft det allerbedste cykelvejr. “Let over skyet, dejlig lunt sommervejr. Men altså, syd vestenvind – betyder en blanding af modvind og sidevind HVER dag, så næste gang må vi tænke over, hvor vi kan komme hen med medvind!!”
Også i dag har der været besøg og passagerer i følgebilen – MEN ingen af IAM´s folk. De træder i pedalerne – og nyder turen. Det har de jo lært i IAM.
Hanne har lige lyst til at fortælle om en af de vigtigste personer i teamet nemlig allesammens OLE.
“Han er cykelmekaniker og klarer at holde hele holdet i gang på cyklerne. Han sidder i en af følge bilerne og når der er f. eks. en punktering falder man tilbage i feltet og staks står Ole der med at lånehjul. På næste rast får man sit eget hjul på igen, og lånehjulet kommet tilbage på plads. Og det allerbedste er, at han bare er så glad og positiv. Der bliver skiftet bremseklodser, justeret gear og justeret diverse skavanker om aftenen. Og så bliver der selvfølgelig sparket cykeldæk, når man sådan går og pusler om den 2 hjulede, efter dagens tur”
Hanne fortæller desuden at hun har snakket med ham om, hvor mange punkteringer, nye cykelkæder, nye bremseklodser osv. Det er blevet til i ugens løb.
“Det vil han gerne tælle lidt op på, og vende tilbage med. Synes det er rigtig spændende, hvad resultatet bliver. Er ret sikker på, at vi ikke har haft så mange punkteringer på den her tur, som vi ville have haft, hvis vi havde cyklet 42 personer rundt på de danske landeveje”
Med hensyn til de røde bagdeles klub, kan der herfra meddeles at flere og flere bliver meldt ind i den!! Svend Eriks bagdel er i den helt røde ende. På 10 skalaen får han 9,5…av av av…
Hanne mener dog at S.E’s bagende kan bruges til noget positivt.
“Jeg har orienteret de andre om, at skulle der blive strømsvigt i området, kan Svend Erik sagtens lyse op i et større område. Så de kan bare sige til”
Som bonus-info kan vi herfra redaktionen fortælle at Hanne hver aften kl. 21.30, blidt smøre Svend Erik’s bagdel ind i babyolie….
Men nu er der kun en ganske lille tur tilbage i morgen. Det bliver den vel ikke ret meget mere rød af, mener Hanne.
Hun fortæller desuden at Det er utroligt som grænser flytter sig.
“F.eks plejer man da ikke sådan, at vide helt hvordan ens cykel venner ser ud på bagdelen. Men det er der efterhånden absolut ikke nogen hemmelighed i, og alle kender ens nuværende bagdel-stadie.
Når man spørger ind til om der er meget pyller på sådan en tur, er Hanne meget klar i “spyttet”
“Jeg tror, det er mændene, der lider mest, og de gør det bestemt ikke i stilhed. Den anden dag havde Henrik dårlig mave og måtte have bukserne ned i en vis fart, fot at få det klaret – sådan lige i vejkanten – ingen var i tvivl om hans lidelser”
Grænserne omkring det at vi piger selvfølgelig også skal tisse, er flyttet utroligt meget under turen.
Hanne fortæller at der de første dage var der et værre hyr, når der var tissepause.
“Der var nogen, der havde rigtig svært ved, at sidder der lige midt i naturen, og hive bukserne ned. Men se bare på vedhæftede billede, hvordan vi piger nu kan sidde sådan set på række – på en cykelsti – lige ud til en vej – og hive bukserne ned!!”
Torsdag havde serviceteamet temaet ”Giroen” til frokost. De havde sat en lyserød cykel ud inden rasten, og straks blev den prøvekørt af Ikast-teamet.
Torsdag aften blev afsluttet med lidt øl, da morgendagens rute kun ville blive 90 km.
Dag 8 – Sidste dag….snøft
Fredag var sidste dag, Rynkerne havde valgt at sove længe og først forlade hotellet kl. 9. Luksus må man sige, men idag skulle de også kun køre ca. 90 km.
Planen for dagen var at ramme Paris lidt inden kl. 14, hvor samtlige 17 Team Rynkeby hold var sat stævne på Place de Auguste Baron. Herfra skulle alle 790 rynkebyryttere køre i “kortege” ind gennem Paris, rundt om Eiffeltårnet og ramme pladsen Champ de Mars, midt på eftermiddagen. Ca. 2000 tilrejsende, forventningsfulde pårørende, var mødt op og stemningen var rigtig høj.
Præcis 15.30 kunne de første gule ryttere anes i horisonten. Der blev vinket med et hav af små dannebrogsflag og gåsehuden fandt vej til både arme og ben. Det var stort, ufatteligt flot og da rytterne mødte deres pårørende blev mange tårer forløst og knus kastet rundt omkring. Alt ømhed var glemt, modvinden var “forsvundet”, regnen “hængt” til tørre. 1372 km fra Herning til Paris var besejret. En utrolig flot præstation at de 3 musketerer fra Ikast AM, Hanne, Jette og Svend Erik. Stort tillykke herfra til jer 3, “vi vidste i kunne”.
Fredag aften blev festtøjet fundet frem. Som et andet TDF hold skiulle Team Rynkeby Midt/Vest da også have en “Efterfest”. Restaurantsbesøg med takketale og hvad der hører til. For flere blev aftenen sent, hvilket er meget forståeligt, fakta er jo også at fra lørdag morgen er alle 42 Rynkeby ryttere jo også fortid og spredt for alle vinde, efter 7 måneders samvær. Næste år er der et nyt Team Rynkeby hold klar.
Herfra skribentens side skal det nævnes at det har været fornøjelig at følge projektet så tæt og især den sidste uge har været spændende. Selvom det kan være svært at forstå for skribentens bekendte, var der FULD gåsehud, på hans arme, da Rynkerne nåede målet. Det var stort.
Til slut er der bare at sige, tak for at jeg kunne få lov at beskrive Ikast Rynkernes tur, tak til JP for kyndig assistance når det kneb, tak til de 3 rynker for flot materiale, såsom beskrivelse og billeder. Tak til dem der har gidet læse denne dagbog, det kan jo alligevel ikke gøres om 
