Ugemail uge 32 2015

Ugens mail, har en oversigt over weekends tilbud og et par remindere om næste uges tur til Thy og weekendturen til Ebeltoft i september.

Lørdag  kl 10:00 MTB – Navervej

Ole kører en tur på MTB, med afgang fra klubhuset kl 10:00, han forventer at køre i 3 timer.
Han har skrevet at det vil være en god ide at tage en håndfuld mønter med, til en kop kaffe eller en is på turen.


Søndag kl 09:00 Landevej – Navervej

Tyge vil kører en tur i Racer 27 tempo, længden bliver ca 80 km plus/minus


Søndag kl 09:00 MTB – Vestre søbad

Med vanlig høj intensitet og puls kører MTB Turbo holdet, som de plejer, fra Vestre Søbad ved Almindsø.


Tilmelding til klubturen ’Thy rundt’ søndag den 16. august

Der køres 2 hold i henholdsvis 27/28 og 30/32 tempo.

Turens formål er, at alle får en god cykeloplevelse sammen med IAM cykel venner og i trygge  rammer måske giver sig selv mulighed for at prøve en lidt længere distance af, end der ellers  køres. Ruterne, der køres, er for 30/32 holdet 155 km med ca. 1.000 højdemeter og for 27/28 holdet 115 km med  ca. 700 højdemeter.

De to hold kører næsten den samme rute med små afstikkere for 30/32 holdet. Turen starter i Oddesund Nord og går rundt på Thyholm over Sydthy til Agger, hvor vi tager færgen over til  Thyborøn. Herfra kører vi sydover til Vejlby, Lemvig og tilbage til Oddesund Nord.

Turene er tilrettelagt, så vi kommer mest muligt ud på de små flotte veje med mindre bakker og mange  steder ‐ flot udsigt til Limfjorden.

Af hensyn til forplejning og kørsel skal der ske tilmelding på mail, senest onsdag den 12/8 til  torbenogbritt@gmail.com.

Har I spørgsmål til turen, er I meget velkommen til at kontakte Jesper på 3131  5242 eller Torben på 4040 7745.

Læs hele programmet her.


Turen til Mols og Ebeltoft

Som tidligere annonceret er der tilbud om en weekendtur, læs eller genlæs invitationen fra Per

Mange hilsner

Jens Peter