Ugemail uge 52

Årets sidste ugemail fra cykleafdelingen i Ikast Atletik & Motion…….

 

Cykling i weekenden og den kommende uge

Lørdag

MTBkl 10:00Med start fra Navervej tager vi en tur, om vi kører i skoven eller på de rimglatte veje vides ikke helt på nuværende, men det sikre valg vil være MTB under alle omstændigheder.
Varmen er rejst sydpå, så vær lige opmærksom på din påklædning – særligt hænder, fødder og hovedet.

Søndag

MTB kl 09:00Med afgang fra Navervej, vil Carsten køre en tur på MTB i ca 3 timer.
MTBkl 09:00 Med vanlig høj intensitet og puls kører MTB holdet som de plejer fra Vestre Søbad ved Almindsø

Nytårsturen

Bjarne Hansen, som er vores nytårsguide, skriver:

Som de seneste år skal vi da have en MTB tur på stiene rundt om Silkeborgsøerne inden vi skal skåle i boblevand
Vi mødes d. 31/12 – kl. 10.00 ved Østre Søbad – (ikke den hvor turbofolket mødes – den anden) ved Almind Sø.
Vi kører så med uret rundt om søerne så tæt på vandet som muligt – lidt bakker vil der være på turen, men vi søger ikke de vilde bakker, men skal dog en tur op til tårnet og se om den står der endnu på himmelbjerget.
Tempoet bliver afpasset de fremmødte – og da jeg er med er det ikke specielt højt – men det er stadig ca 50 km. i kuperet terræn og ca 3½ time. Undervejs bliver der indlagt champagnespurter, så de hurtigere kan få den fyret af.
Vel hjemme ved Almind Sø ønsker vi hinanden godt nytår med lidt billig boblevand og kransekage.

 Cykling i private skove

På min formiddagstur med hunden mødte jeg ca 10 af klubbens medlemmer på MTB. De havde fået en snak med en privat skovejer om de måtte cykle i hans skov eller ej, der var vist ikke helt enighed mellem dem…
Jeg har ledt lidt på nædded’ om hvad vi må og hvad vi ikke må som MTB’ere i private skove, det er ikke helt let at være hverken skovejer eller cyklist.

I korte træk skriver Dansk Skovforening følgende:

I private skove må man:

  • Være fra klokken 6 om morgenen til solnedgang
  • Kun gå på veje og stier – undtagen stier der kun er trampet
  • Ikke skære eller klippe noget af træerne
  • Samle svampe, nødder, bær, frø, kogler fra skovbunden, mos, lav, grene og kviste – men kun hvad man kan nå fra vej og sti
  • Kun ride efter nærmere aftale med ejeren.
  • Cykle på veje og grusstier, men aldrig i skovbunden.
  • Holde hunden i snor. Kun i de særlige hundeskove må den løbe frit
  • aldrig grave planter op.

Læser man så videre i Naturbeskyttelsesloven §23, så kan skovejeren sætte begrænsninger for adgangen ved hjælp af skilte, hvis der for eksempel er jagt eller særlig intensiv skovningsarbejde.

Hvis skoven er mindre end 5 ha, kan skovejeren efter Mark- og Vejfredslovens §17 begrænse adgangen, men som jeg læser teksten skal det være skiltet. Hvis ejeren eller en anden som udgiver sig for at være det, beder om navne og adresser på os, så har vi pligt til at oplyse det.

Kogt ned til det man kan huske når pulsen er høj

Vi må køre på skovstier og skovveje, mellem kl 06:00 og solnedgang, alle steder hvor der ikke er sat skilte op med jagt, skovfælding eller adgang forbudt. Vi må ikke cykle uden for stier og veje.
Bliver vi spurgt hvem vi er, så skal vi oplyse både navn og adresse.

Spørgeskema

Hvis du ikke har set det så har jeg lavet en lille spørgeskema undersøgelse på hjemmesiden.

Og ellers tak for i år, for mange sjove timer sammen på cyklerne og i klubhuset. Ses vi ikke inden, så godt nytår til dig og dine.

Mvh

Jens Peter