Cykel mail uge 40 2015

Ugens mail fra cykelafdelingen med weekend aktiviteterne og med vinterens program som går i luften fra uge 41.

Cykling weekenden uge 40


 Lørdag kl 10:00 MTB – Navervej

Ole kører en MTB tur af ca 3 timers varighed +/-.

Lørdag kl 12:30 Landevej – Navervej

Vrads Classic, køres som altid fra Navervej kl 12:30.

Den traditionelle Vrads Classic. Vi kører samlet til Vrads, og ”skyder den af” en times tid på en af de 5 distancer. Turen er for alle, både de som kan køre med på Lady holdene og de øvrige hold på racercykel, klubbens mest alsidige tur!

Samlet hjem igen. Ca. 2½ time i alt.


Søndag kl 09:00 – Navervej

Jeg har ingen efterretninger omkring cykling søndag………..


Søndag kl 09:00 MTB – Vestre søbad

Med vanlig høj intensitet og puls kører MTB Turbo holdet, som de plejer, fra Vestre Søbad ved Almindsø.


Vinter aktiviteter

Vinteren kommer nærmere og dermed ændre vi i klubbens aktiviteter, vi finder MTB’en eller vinterraceren frem eller rykker ind i varmen og træner på spinningcyklerne.

Vinteren 2015/16 er nok det mest omfattende program vi har haft i klubben i mange år  – det er fantastisk med alle de som har meldt sig som kaptajner i år…….

Læs hele programmet for vinteren.

 

Mvh
Jens Peter