Dag 1 – Team Rynkeby

20120713-212051.jpg

20120713-212107.jpg
Et imponerende syn var det fredag morgen, da Hanne, Jette, Svend Erik og de øvrige 39 Team Rynkeby ryttere rettede de gule Bianchi cykler mod Paris. Det var gult overalt.
Foran Onkologisk afdeling ved Herning Sygehus var flere end 200 nysgerrige mennesker samlet, for at sende Team Rynkeby Midt/Vest af sted på den 1300 km lange tur.
En god blanding af venner, kollegaer, børn og ægtefæller gjorde den kølige sommermorgen, til en dag som ”Rynkerne” sent glemmer. Der blev sagt farvel, givet store knus, knebet en tårer og for nogle vedkomne sagt på gensyn næste fredag i Paris, hvor mange familiemedlemmer står klar med Dannebrogsflag for at modtage nogle forhåbentlige friske og kilometerfyldte Rynkeby ryttere.
At undvære den bedre halvdel en hel uge kan i mange tilfælde være hårdt. Derfor har enkelte af rytterne da også været så ”smarte” at medbringe ægtefællen på turen, så hjemve undgås. Vi undgår dog at nævne navne her, da han ikke er så glad for at dette nævnes offentligt!!
Fra morgenen af udstrålede Team Rynkeby rytterne glæde og kampgejst. Alle var opsatte på at få cyklen på vejen og komme af sted på 1. Etape, i Rynkeby regi kaldet ”Prologen”.
Ikke en helt normal prolog, men en tur på over 170 km, med mål i Harrislee på Hotel Des Norden, hvor holdet først nat skal spise, evaluere og hvile benene efter en begivenhedsrig dag.
Holdet kørte fra Herning Sygehus præcis kl. 8.00 og dagen har været forrygende god.
I et sent ”afteninterview” med Hanne fortæller hun at der idag har været dejligt cykelvejr og kun en smule stænk ovenfra. Hanne fortæller desuden at dagen har været præget af, at en af Team Rynkebys rytterne Jens, havde 67 års fødselsdag. Hele dagen har han kørt i Dannebrogstrøje, som en hyldest til ham. Desuden stod ”fødselsdagsbarnet” Jens for den overraskelse at have medbragt en kagemand til 42 mand, som blev nydt i eftermiddagspausen. Det er dog imponerende, hvad disse Rynkeby ryttere kan have i deres saddeltasker!!!
Hanne fortæller også at holdet i løbet af dagen har været udsat for intet mindre end 4 punkteringer. Jette stod for den ene, hvilket nok skal blive grundigt ”evalueret” på Møllegade, når Jette engang vender tilbage til Danmark!!!
Til orientering kan det fortælles at ved en punktering hos Team Rynkeby, sker hjulskiftet lige så hurtigt som i det igangværende Tour de France. Rytteren af cyklen, mekanikker skifter hurtigt til nyt hjul, rytter op på cyklen og skubbes og køres op til feltet, som fortsætter med at køre. Imponerende….hvad disse såkaldte motionister har tillært sig!!
Hanne fortæller desuden at det var dejligt, at der var nogen, der kom for at sende os af sted.
”Størst og dejlig overraskende var dog, at vores cykelveninder fra IAM dukkede op. Det har givet genlyd i Rynkeby Truppen i dag, at de der cykelpiger kom og flagede afgang for os. De fleste har hørt om vores fantastiske cykelklub og gode kammeratskab der blomstrer der. Det blev sat på plads i dag, med de IAM Lady´s der droppede morgensøvnen for at sende os af sted.
Tusind tak for det piger”

Dagens Facts.
Hanne, Jette og Svend Erik har på førstedagen præcis kørt 170 km, inden de kl. ca. 15.45 nåede den tyske grænse og umiddelbart efter, som en anden Tour de France rytter, afleverede deres cykel til mekanikeren, som natten over har ansvaret for den.
Aftenen bliver helt sikkert ikke ”lang” for allerede i morgen skal rytterne igen ud på en lang etape. 148 km skal der køres i morgen inden de omkring aften efter planen skulle nå Itzehoe og indkvarteres på Hotel Mercure.
Men når de fortjent ligger sig under deres dyner, kan de se tilbage på en forrygende første dag, og mange sjove oplevelser sammen med de øvrige Team Rynkeby ryttere.
I morgen er der jo atter en dag, og der forsøger vi igen at fange en af vores lokale ryttere for lidt snak og info.

20120713-212148.jpg

20120713-212200.jpg