Ugemail uge 15 2015

Endnu en uge er ved at været gået og det betyder en nyhedsmail fra cykelafdelingen.

Onsdag var, som bekendt, store sæsonstart og vi var vel små 70 som var med første aften i årets onsdagstræning. Vejret var jo med os og jeg håber det sætter den nye standard for onsdagvejr i 2015…..

opstart

Iaftes havde Bjarne intromøde i cykelskolen, hvor de nye fik en grundig gennemgang af klubben, vores værdier, alt om cyklen (hvor Bjarne var ved at gå i nørd mode) cykeltøj, væske og energi. De gav udtryk for at være glade for introduktionen og er klar til at komme på landevej fra på mandag.
Tag godt imod dem når de dukker op, både om mandagen og når de skal med på onsdagsholdene.

Imorgen lørdag starter Leon og Lars Iversen et landevejshold op, som vil køre fra Navervej 5 kl 10:00.


Cykling i weekenden uge 15

Lørdag kl 10:00 MTB – Navervej

Morten, Keld og Ole vil køre MTB i sommer halvåret, hvor der vil blive lavet hold efter hvem der møder op.
Der vil blive kørt efter samlet ud og hjem. Er der nogen som ikke har kørt så meget, eller måske kender nogen som kunne tænke sig at prøve at køre MTB i Ikast AM, så er det chancen.
Holdet er for MTB Turhold og MTB Langhold

Alle ture er lørdag kl.10 ( vi cykler 2 – 2½ time )

Lørdag kl 10:00 landevej – Navervej

Leon og Lars Iversen er klar til at starte et nyt hold på landevej op, starten går lørdag kl 10:00 fra Navervej5.
De vil køre 70 – 80 km med en fart som Racer 30km/t holdet.

Lørdag kl 12:30 Landevej –  Navervej

Den traditionelle Vrads Classic. Vi kører samlet til Vrads, og ”skyder den af” en times tid på en af de 5 distancer. Turen er for alle, både de som kan køre med på Lady holdene og de øvrige hold på racercykel, klubbens mest alsidige tur!
Samlet hjem igen.  Ca. 2½ time i alt.


Søndag kl 09:00 MTB – Vestre søbad

Med vanlig høj intensitet og puls kører MTB Turbo holdet, som de plejer, fra Vestre Søbad ved Almindsø.


Søndag kl 09:30  Landevej – Navervej

Carsten vil køre en tur på 75 – 80 km i Racer 30 km/t tempo, afgang fra Navervej 5.


Mvh

Jens Peter