Vind to billetter til Sport 2019

Vind to billetter til Sport 2019 i Jyske Bank Boxen lørdag den 4. januar 2020

Kære frivillige ledere

Jeres indsats er en helt afgørende forudsætning for, at den frivillige foreningsidræt står så stærkt i Danmark, som tilfældet er. I skaber rammerne for, at børn, unge og voksne over hele Danmark kan dyrke deres idræt.

Som tak for jeres indsat i foreningerne under Danmarks Idrætsforbund, vil vi gerne give jer mulighed for at komme med til Sport 2019 i Herning den 4. januar 2020 kl. 21.00.

Vi har købt billetter (øvre tribune) til selve showet, som vi fordeler via lodtrækning. Der er ikke middag eller anden forplejning med i billetten.”

Sådan skrev Niels Nygaard, Formand for Danmarks Idrætsforbund til bl.a. Ikast Atletik og Motion. Ikast Atletik og Motion var med i lodtrækningen og vandt to billetter til det store show Sport 2019. 🙂 

Sport 2019 sendes direkte på DR1, hvor værterne Josefine Høgh og Tina Müller, vil dirigere showet med musikalsk opbakning fra The Minds of 99, Clara og Lukas Graham. Du kan læse mere om Sport 2019 her: https://www.mch.dk/oplevelser/mesterskaber-sport/sport-2019

Bestyrelsen for Ikast Atletik og Motion vil også gerne takke de mange IAMer, der har ydet en indsats for klubben i 2019. I tråd med intensionerne fra Danmarks Idrætsforbund, har vi derfor valgt, at de to billetter ved lodtrækning skal gives videre til én IAM’er, der har ydet en indsats (stor som lille) for klubben i 2019.  

Sådan vinder du:

  1. Du skal være medlem af Ikast Atletik og Motion
  2. Du skal have ydet et frivilligt stykke arbejde for IAM i 2019 f.eks. som sporbygger, holdkaptajn, løbetræner, arbejdsgruppemedlem, redaktør, turarrangør e.l.
  3. Du skal have intensionen om selv at bruge den ene billet til gengæld vælger du selv hvem du invitere med på den anden billet. Det kunne f.eks. én som har måttet undvære dig, når du var aktiv i IAM
  4. Du sender en mail til Jan Thorsen Jan@ThorsenNet.dk senest den 28. december, med navn, adresse og telefonnummer, samt hvad dit bidrag til IAM har været i 2019

Vinderen offentliggøres på Facebook og vinderen får direkte besked den 29. december.

/Bestyrelsen