Løbemail uge 40-2017 – Ikast Atletik og Motion

Sidste nyt fra arbejdsgruppen

Nu er sommeren ovre, og derfor fra i morgen tirsdag d. 3. oktober, går vi over til vinter træning. Det betyder, at vi starter ud fra Navervej kl 18, både tirsdage og torsdage. 

Næste møde i arbejdsgruppen er den 25. oktober. Hvis du har ris/ros eller andet som du gerne vil have arbejdsgruppen til at forholde sig til, så er du velkommen til at skrive til: Preben Jørgensen.

 

Lyserød lørdag d. 7. oktober

Støt en god sag – som i år fejrer jubilæum. Vi har brug for dig! Og alle andre. I år er det 10. år i træk, Danmark afvikler Lyserød Lørdag. I Ikast sker det som sædvanligt med et hyggeligt motionsløb; lørdag den 7. oktober. Kom og vær med…!
Løbet starter fra Torvet i Ikast kl. 11. Vi begynder fællesopvarmning kl. 10.40. 
TILMELDING ER IKKE NØDVENDIGT – bare mød op. Vi glæder os til at se dig, jer, alle...

 

Nyt fra bestyrelsen.

Bestyrelsen for Ikast Atletik og Motion havde bestyrelsesmøde den 13. september. Nedenstående følger en kort gennemgang af nogle af de ting der blev drøftet på mødet.

En lille flok MBT’er og løbere havde en dejlig klubturen til Gludstedløbet. IAM’erne lavede mange flotte resultater og havde en hyggelig aften på tværs af afdelingerne. Vi forsøger at gentage klubturen til Gludstedløbet igen i 2018.

Bestyrelsen har gennemgået vores vedtægter, og har udarbejdet et par ændringsforslag, som bliver offentliggjort i god tid føre næste generalforsamling. Generalforsamlingen 2018 bliver lørdag den 24. marts 2018 kl. 9:00 i Klubhuset.

Bestyrelsen arbejder ligeledes på at udarbejde et fælles markedsføringsmateriale for hele klubben.

Endeligt er bestyrelsen i gang med en drøftelse af hvilke visioner og værdier der skal være gældende for Ikast Atletik og Motion.

Husk i øvrigt et kryds i kalenderen lørdag den 13. januar 2018, hvor vi holder Nytårskur.

Det næste møde i bestyrelsen bliver den 30. november. Hvis du har ris/ros eller andet som du gerne vil have bestyrelsen til at forholde sig til, så er du velkommen til at skrive til formanden: Jan Thorsen.

 

Træning den kommende tid

Vi træner hver tirsdag og torsdag kl. 18:00, onsdag kl. 9:30 samt hver søndag kl. 9:00. Alle dage er med start fra Klubhuset, Navervej 5, Ikast. Læs i øvrigt mere om træningen og ruterne på vores hjemmeside: http://ikast-am.dk/lobemotion/lobetraening.

Tirsdagstræningen er med fælles opvarmning, hvorefter vi opdeler i to hold:

  • Opsamlingsholdet
    Holdet løber ca. 6,6 og 8,5 km i forskellige hastigheder. Her kan man være med uanset hvilket tempo man løber i, da der løbes med opsamling på forud definerede punkter, altså alle starter og slutter sammen. Holdet er også velegnet til intervaltræning.
  • 4:30 min./km
    Holdet løber ca. 8,5 og 11,1 km. Der tages udgangspunkt i samme rute som opsamlingsholdet.

Onsdagsklubben er for seniorløbere og andre der har mulighed for at løbe onsdag formiddag. Man skal dog være i stand til at løbe 3 – 5 km. Der løbes i samlet flok i et seniorvenlig tempo evt. med små pauser. Der vil være kaffe og socialt samvær efter løbet så husk evt. skiftetøj. 

Torsdagstræningen starter med at vi alle løber om til Ikast KFUM Fodbolds klubhus (ca. 2,5 km), hvor de forreste løber tilbage og samler bagtroppen op. Fra KFUM inddeles der i hold efter hvilken distancer man har lyst til at løbe den pågældende aften. Der er mulighed for ruter på totalt 5 km, 8 km, 10 km, 12 km og 14km (inkl. turen til KFUMs klubhus).

Søndagstræningen er normalt med start fra Klubhuset, Navervej 5, Ikast. Søndagsruteplanen for søndagstræningerne kan du finde her: http://ikast-am.dk/lobemotion/lobetraening

Træningerne

Med forbehold for ændringer

  • Tirsdag den 3. oktober: Træning fra klubhuset kl. 18:00 (Renny)
  • Onsdag den 4. oktober: Onsdagsklubben fra klubhuset kl. 9:30 (Ellen og Hanne)
  • Torsdag den 5. oktober: Træning fra klubhuset kl. 18:00 (Knud-Erik)
  • Søndag den 8. oktober: Træning fra klubhuset kl. 9:00 – Femhøje (Niels)

 

  • Tirsdag den 10. oktober: Træning fra klubhuset kl. 18:00 (Renny)
  • Onsdag den 11. oktober: Onsdagsklubben fra klubhuset kl. 9:30 (Ellen og Hanne)
  • Torsdag den 12. oktober: Træning fra klubhuset kl. 18:00 (Jan T)
  • Søndag den 15. oktober: Træning fra klubhuset kl. 9:00 – Tulstrup (Jesper)

 

  • Tirsdag den 17. oktober: Træning fra klubhuset kl. 18:00 (Marianne)
  • Onsdag den 18. oktober: Onsdagsklubben fra klubhuset kl. 9:30 (Ellen og Hanne)
  • Torsdag den 19. oktober: Træning fra klubhuset kl. 18:00 (Brian) 
  • Søndag den 22. oktober: Træning fra klubhuset kl. 9:00 – Busk ( Lone )

 

  • Tirsdag den 24. oktober: Træning fra klubhuset kl. 18:00 (Preben)
  • Onsdag den 25. oktober: Onsdagsklubben fra klubhuset kl. 9:30 (Ellen og Hanne)
  • Torsdag den 26. oktober: Træning fra klubhuset kl. 18:00 (Casper)
  • Søndag den 29. oktober: Træning fra klubhuset kl. 9:00 – Bøgeskov (Heidi)

 

  • Tirsdag den 31. oktober: Træning fra klubhuset kl. 18:00 (Gert)
  • Onsdag den 1. november: Onsdagsklubben fra klubhuset kl. 9:30 (Ellen og Hanne)
  • Torsdag den 2. november: Træning fra klubhuset kl. 18:00 (Knud Erik)
  • Søndag den 5. november: Træning fra klubhuset kl. 9:00 – Femhøje ( Niels )

 

Bakketræning/bjergtræning 2. etape 

Så er Gert og familien Frier vil gerne diske op med sommerens og efterårets bjergtræninger. 

Igen i denne omgang, er det for alle – altså der er plads til alle, og det er normalt vild hyggeligt, og ja, det er ikke helt fladt men det gør os til stærkere løbere. 

Der er som det ligger lige nu, kun enkelte punkter/ture, som er helt fastlagte. Nedennævnte datoer er for at I kan plotte dem i kalenderen, og så vil der følge meget mere via Facebook og her i løbemailen. 

Som noget nyt, vil alle træningerne være lørdag og med start kl 8,30

Datoen er :

7. oktober fra Mindestenen på Gjessøvej ca 11 km / sidste tur med start kl 8:30

 

Klubmesterskab: For sjov – For samvær – For dig

Klubmesterskaber i Løbeafdelingen

I 2017 afviklede vi i løbeafdelingen klubmesterskaber i 4 individuelle discipliner og et samlet klubmesterskab (1 herre + 1 dame). Og du skal selvfølgelig være med…

Alle kan deltage. Jo flere, jo sjovere. Vi afvikler helt uformelt på de sædvanlige træningsaftner. Test dig selv, test din løbemakker, løb om kap med veninden eller I kan følges ad og hjælpe hinanden i mål. Vi tager tid og noterer placeringer, men vi hygger os også, og håber du har lyst til at være med.

Nogen løber for at vinde, men de fleste løber blot for sjov, og har du ikke lyst til at få noteret en tid, så kom og deltag alligevel – for samværet.

De 4 afdelinger er:

  • Stafet – den helt store hygge-disciplin torsdag den 29. juni kl. 18:00 fra Hytten i Skelhøje
  • 5 km cross i Skelhøje torsdag den 14. september fra Hytten i Skelhøje
  • 10 km landevej lørdag den 11. november
  • Halvmarathon fra 1. november til 31. oktober – læs mere her: klubmesterskab

Klubmesterskab Stafet

Så fik vi klaret dette års klubmesterskab i Stafet. En aften hvor vejret var en joker, men det endte jo med godt vejr, og godt 20 løbere. Så det blev igen en succes med pølser på grillen, og godt tilbehør til. 

Vinderne blev i år: Helle, Allan, Søren og Preben 

 
Klubmester 2017 i Stafet: Preben, Allan, Søren og Helle

Klubmesterskab i Halvmarathon

Klubmesterskabet i halvmarathon blev afholdt i perioden fra den 1. november 2016 – 31. oktober 2017 (læs mere her: klubmesterskab).

Foreløbig stilling pr. 14. september 2017, se stillingen her

 

Samlet klubmesterskab

Der samles løbende pointe fra klubmesterskabs disciplinerne til det samlede klubmesterskab. Den 11. november kåres vinderen, som den der samlet opnår flest pointe i fire af de fem discipliner (læs mere her: klubmesterskab).

Foreløbig stilling pr. 14. september 2017, se stillingen her

 

Løbskalenderen

Nedenstående følger en liste med motionsløb, hvor der forventes at være løbere med fra Ikast Atletik og Motion. Se hvem der deltager på motionsløbens egne hjemmesider og benyt evt. muligheden for at aftale fælles transport. Når du tilmelder dig et løb, så husk at skrive: ”Ikast Atletik og Motion” som klub (og ikke IAM), for så er det nemt at søge frem, hvem der deltager fra klubben. 

 

Duathlon IAM klubmesterskab 

Lørdag d. 21 oktober laver klubben to linjer et fælles klubmesterskab i duathlon i Skelhøje skoven. Det går i simple enkelthed ud på at en løber og en MTB’er samles i et team ved lodtrækning. Så løber der 3 gange 1,9 km, og cykles 2 gange 5 km. Det hurtigste team vinder, og vi får os alle sved på panden, beskidte sko og et god fornemmelse, fordi man har ydet det bedste på holdet. 

Der er starttid ca 10.50 / 11.00, og tilmelding senest kl 10.30 ved Hytten. Uden at jeg ved det, så tror jeg at der er lidt at styrke sig på bagefter. Det kan godt gå hen og blive mega sjovt – jeg glæder mig hvert fald til det. 

Du kan tilmelde dig som sagt på dagen, eller til Per Engholm Poulsen.  

 
Skagen Marathon
Dato: Lørdag den 7. oktober 2017
Sted: Skagen
Distancer: 5 km, 10 km, Halvmarathon / Marathon
 
Vejle Ådal Marathon
Dato: Søndag den 29. oktober 2017
Sted: Vejle
Distancer: 5 km, 10 km, Halvmarathon
 
Hartz-Gebirgslauf (Brocken-Marathon)
Et spektakulært løb, hvor man på marathon-distancen får lov til at prøve kræfter med over 1.000 højdemeter herunder en tur over Brocken (1.142 MOH). Ikke desto mindre samler der sig en vis interesse om en klubtur til dette løb. Følg med på vores Facebook-side for mere information
Dato: Lørdag den 14. oktober 2017
Sted: Wernigerode (Harzen), Tyskland
Distancer: 5 km, 11 km, 22,3 km og Marathon

Mangler der et løb på listen, så giv endeligt besked på: loebe-mail@ikast-am.dk

Næste løbemail

Næste udgave af løbemal udkommer i uge 44
Deadline for næste løbemail er lørdag 28. oktober kl. 18:00.
Indlæg sendes til: loebe-mail@ikast-am.dk

Støt vores sponsorer – de støtter os

djslogo